Designmønstre til decentralisering

Naturen (evolution) har vist os smukke designmønstre til intelligente systemer. Et sådant intelligent system er den fysiske krop af enhver art i dyreriget. Et dyr er centraliseret ved at det har et centralt nervesystem og en central blodpumpe (hjerte), der forsyner blod i hele systemet.

På den anden side har vi for nylig forstået, at der ikke er noget centralt kontrolpunkt i dyrehjernen. Vi ved nu, at emergent intelligence er temmelig en decentral ting: der er ingen centrale neuroner i samme forstand som en Central Processing Unit (CPU) på den digitale computer. Hjernen er et fuldt distribueret, decentraliseret system, hvor ikke en neuron (eller endda en gruppe af neuroner) kontrollerer systemet. Dens intelligens er en fremtrædende egenskab ved systemet som helhed, hvor hver neuron har begrænsede, men vidtgående input-tentakler og både fjern og bred outputdækning.

Decentralisere! er blevet slagkampen for blockchain-revolutionen. Lad os tænke over dette et øjeblik ...

Med andre ord har naturen vist os smukke og yderst effektive design, der har både centraliserede og decentrale egenskaber. Jeg tror, ​​hvad naturen viser os, er, at der er dele af systemet, hvor decentralisering giver mening, og der er dele, hvor centralisering giver større mening. Spørgsmålet om decentralisering / centralisering er ikke et systemdækkende spørgsmål; det er snarere som et designmønsterspørgsmål. Du kan ikke have et system, der er helt decentraliseret; nogle dele af det skal nødvendigvis være centraliseret.

I dyrekroppen er der kun to undersystemer, der er centraliserede: kommando- og feedbacksignaler (nerver og centralnervesystemet) og blodforsyning. Hjernen i sig selv er meget decentraliseret, som vi allerede har bemærket. I hele dyrelegemet, uden for input- og output-signalforbindelserne og hjertesubsystemet, er alt andet decentraliseret. Vi kan gå ned på celleniveau og se, at hver celle er et komplekst system, der fungerer uafhængigt undtagen hvad angår energifordeling og bortskaffelse af affald. Når en invaderende fremmed bakterie kommer ind i systemet, er responsen lokal (selvom effekten kan være global, som ved en virusinfektion). Nogle celler af celler modtager signaler fra det centrale nervesystem (muskler). Sensorceller stimulerer inputvejene til hjernen.

Vi kan tænke på et uafhængigt land eller et menneskeligt samfund som et ”system” med masser af undersystemer. Vi har bestemt, at der er delsystemer, der er bedre centraliserede (f.eks. Militæret) og delsystemer, der er bedre decentraliseret (som massemedier og erhverv). Vi har prøvet forskellige systemdesign for samfundet. I det kommunistiske design har vi centraliseret kontrol over både massemedier og forretning; i det kapitalistiske system har vi decentraliseret massemedier og forretning. I begge design skal regeringen nødvendigvis være både centraliseret og stiv.

Hele pointen her er dette: et system kan ikke decentraliseres helt; ellers er det ikke et system men total kaos. Dette er lige så sandt i blockchain-systemdesign som i samfundssystemdesign. Derfor er idealet ikke et fuldstændigt decentraliseret samfund; det ideelle er snarere et design, der giver mest frihed og alligevel giver os alle mulighed for at gå videre til et bedre sted.

Referencer:

Niall Ferguson, "In Praise of Hierarchy";

Carlos C. Tapang, “Stablecoins: Det frie marked som den ultimative decentraliserende styrke”.